The Trauma of the Apaches - En hyldest til løjtnant Blueberry

Mike Steve Blueberry, helten i en populær fransk-belgisk vestlig tegneserieserie, fejrede sin første optræden i 1963 i det franske tegneseriemagasin Pilote. Cowboyen med den brækkede næse og alkoholproblemet, var i sine 57 år en række forvandlinger. I begyndelsen, stadig strålende Western Hero, blev bragt i overensstemmelse med naturen, såvel som hvad udseendet af blå bær, mere og mere den populære italo-western. Hans eventyr var mørke, og han begyndte sin rolle og sine kammeraters rolle i krigen mod det oprindelige folk, der må stilles spørgsmålstegn ved. Også hans seneste optræden , Apachernes traume – En hyldest til løjtnant Blueberry i sit indhold er mørkere end det første blik formidles.

Løjtnant Blueberry er ikke ved første øjekast, hvad man ville kalde en blid sjæl: han spiller, har en affære med sine overordnedes kone, og hans motivation, han er druknet for mange år siden i alkoholen. Og alligevel er der en meget tydelig moralsk kerne i det indre. Da han ser en gruppe unge mennesker, der angiveligt bliver angrebet af indfødte, skynder han sig med sin hest, Piggy, for at hjælpe. Ved nærmere eftersyn af situationen er den godhjertede drukkenbolt ikke klar over, at det nok var sådan, som det så først ud. De tre unge mennesker, to mænd og en kvinde, red gennem landskabet, de opdagede en ung indisk kvinde, som badede i en sø. En af de tre kom med dumme ideer, og da pigerne og deres mor sloges, blev de koldt blodigt skudt af lederen. Kun dumt: i tilfælde af de døde er konen til Apaches Amertume, hvilket var takket være hans list og grusomhed af en legende blandt de amerikanske soldater. Men morderen er ikke et blankt tavle, det er den ældste og yndlingsdatter af en radikal fundamentalistisk bandleder. Blåbær, der utilsigtet bliver fanget mellem fronterne, prøver alt for at undgå en eskalering og for at beskytte uskyldigt liv

© DARGAUD 2020, af Blain & Sfar, efter Charlier & Giraud/ Egmont Comic Collection

Italo-western på papir

Historien, skrevet af Christophe Blain og Joann Sfar, hylder klassikerne. The Trauma of the Apaches - En hyldest til løjtnant Blueberry er mit første møde med titlen helte. I denne henseende har jeg ingen sammenligninger med tidligere klassiske historier om figuren og kan The Trauma of the Apaches - En hyldest til løjtnant Blueberry for blot stående værdier. Kort sagt fandt jeg tegneserien rigtig meget.

I alt 61 sider en Wild unfolds-West Story, som også er mørke temaer som voldtægt, racisme, religiøs fanatisme, ja, selv før den (underforståede) incest stopper. Der er i The Trauma of the Apaches - En hyldest til løjtnant Blueberry er ikke rigtig godt og ondt. Alle sider vil have forståelige motiver, der driver dem til deres handlinger, og alle mener at være rigtige. Desværre er der dog næppe noget farligere end en mand, der ser sig selv i det rigtige, for det er berettiget i situationen med absolut grusomhed, så længe målet retfærdiggør midlet. Mellem disse fronter har vi en helt, denne faktaorienterede, fordi han engang troede at kæmpe for en retfærdig sag. Denne viden druknede han i alkohol, den gemmer sig bag grusomme ord og opfører sig som om han er ligeglad. Samtidig fortsætter han dog med stor passion for en ublodig løsning på konflikten, og det er tydeligt, at der i den skæggede, ru skal gemmer sig en meget empatisk kerne.

Uanset om det er Blueberry administrere situationen til at løse, - orienteret på dette tidspunkt, ikke endnu, fordi The Trauma of the Apaches - En hyldest til løjtnant Blueberry slutter med en Cliffhanger. Derfor havde jeg på fornemmelsen at skulle gøre det med en prolog.

© DARGAUD 2020, af Blain & Sfar, efter Charlier & Giraud/ Egmont Comic Collection

KONKLUSION

jeg havde The Trauma of the Apaches - En hyldest til løjtnant Blueberry er ikke på skærmen, da jeg ikke vidste det. Først under min research til artiklen fandt jeg ud af, at der for eksempel var en filmatisering fra år 2004 med Vincent Cassel i hovedrollen – som forventes, men ikke ser ud til at have været særlig god. Derfor glædede jeg mig til tegneserien og havde det sjovt. Jeg er en stor vestlig fan, og jeg kunne godt lide historiens mørke bånd. Også Mike Blueberry som desillusioneret kyniker med hjertet på rette sted fungerede for mig på alle niveauer. Kun med tegningerne af Christophe Blain var jeg ikke særlig varm, men dette var udelukkende min personlige smag og siger intet om kvaliteten af ​​disse. For mit vedkommende er jeg glad for, at jeg gik med The Trauma of the Apaches - En hyldest til løjtnant Blueberry kunne forlænge, ​​og jeg er spændt på at se, hvordan historien fortsætter.

The Trauma of the Apaches - En hyldest til løjtnant Blueberry
Sprog: engelsk
Hardcover: 64 sider
Forlægger: Egmont tegneseriesamling;
Frigøre: 02. april 2020 (1. udgave)
Link: Officiel hjemmeside

Løjtnant Blueberrys eventyr dukker op i de tysktalende lande på Egmont Comic Collection.

© DARGAUD 2020, af Blain & Sfar, efter Charlier & Giraud/ Egmont Comic Collection